Roskildekredsen
Om udklippet
Avisnavn: Roskilde Avis (1858-1954)
Udgivelsesdato: 1895-03-26
Sidenummer: 2
Tekst:
raste de Moderate. Taleren« tidligere Me ' nings'aller. sordi de havde varet med at I stuite bet polit'ste Forlig. Taleren vilde yaabe. at de Moderate maaite komme til Erkendelse as. at de nar kommen ind paa en gal Ver. Grev Scheel takkede Ro«Iesf sor det gode Raad han hrvde giv t men Taleren vilde s, abede sig Hr. Ro«lesss Indblanding > hin« private Sager Taleren vidste, hnorlede« han havde ai forholde sig overtor dem. der sty'die ham Penge Del var uiilberl'gt at fremdrage si gl po.a cl efsentligt Mode (Ho- ') Han vilde ikke Folkelhingrl« Bevillingsmv r- d'ghed tilliv«, men Hr Rosless glemte, at de, vcd Siden as Felketbingct var et Land«, ihing som ogsaa havde Ret til at sige Rel til Lovsoistagene Hvi« et at Thingcnc tiaerdte op paa tamme Maadr som Folke- th'ngct hidtil havde aiort, saa vare vi paany inde i Konst sten Denne RigSbagSiamling havd: bragt gode Resultater, af hvilke det vigtigste var Finantsloven R o S l c f t v'Ide >kk- blande stg i Gie- ven« puvate Sager men da han ansaae Greven tor al være cn human Godseier (Gro Scheel: Det er >-g og'aa !), hvor sor skulde det saa ilkc kunde lade stg g>ere at ielie det okanom ste T'.yk, som hviier paa Fasterne Du v lde va.c et smukt Trak af Greven, og Taleren havde ikke troet, al Gee- ven kunde Rive forvarmet over det. Jordbruger S k i o r r i n g e. Roskstde Meuk. talte under megen Munterhed om I rnbanetoxiernk, Fæstningen. Hundeloven, Lotlerilovcn o. si. Sluttelig bemærkede han, al Grev Scheel var en human Mand, fom Tateren ogt-de. men da han nu havde varet Rigsdagsmand l faa mange Aar onstede Talcrtn Ro«l>ff valgt. RoSlefs har stillet > stg to Gange. Lod o? nu sige alle gode Gange tre og faa valge ham. Grev Scheel: Raar man siger alle gode Gange tre, faa mener man, at det ircdie Gang man blive ligesom det har va- ret de lo andre G rngc, men faa vilde Re- fultatet jo blive al Ro«l«sf ikke blev valgt, thi han er faldet begge de andre Gange (Munterhed). Taleren imedegik flere af Skjerringe« Udtalelier og takkede ham for hans anerkjendende Ord Landslhingsmaid R. Hansen onstede. at der maalte blive Dalet et Fleertal ind as dem. der hyldede Rasl' sis Anstuelser. For- liget havde ingen blivende Betydning, >hi del havde ikke lost Konflikten. Tel fore- staaende Balg stulde forkaste eller godkjende Forligct. Taleren var overbeviist om, at Forliget havde ført Benstre saa fast sammen, at det v'Ide seire denne Gang. Han sluttede med et Leve for el Bolg, fom vilde kuld- kaste Forliget (Hurra!). Grev Scheel: Ja, nu herer Di jo hvor Hr. Hanien vil hen. Hvis vl ilke ar- huder videre paa del vcd Forliget stable Grundlag og seger at belaste delte, saa resi- kere vi paany al komme ud i de provisoriske Tilstande. Derfor maa alle besindige Mcrnd slutte stg sammen og arbeide paa at der kan dl've valgt et Fleertal sor Forliget Taleren haabede, al Udfaldet as Baigct stulde blive et saadai t, al Landet lunde vare vel tjint i med det. Rosless: Bed Valget stulde Venstre g've tilkjende. at det ikke vilde børe stg for de Store t Samfundet. Lad os huske paa vore Ef'ukommere ! Bi have den Pugt at opretholde Grundloven. R d. Jensen: Stillingen for Benstre har aldrig varet saa god og Siilling n sor Heire a'drig saa daarlig som denne Gang. Han onstede at Rvskildekredscn maalle oadste den Skamplet as sig. a: den l 16 Aar havde varet reprasenterel os en Provilorist. (!!) Larer Lynge. Fløng: Som Grundlag ior det Balg der nu sorcstaaer, stulde Foi li- gel altsaa vare. Det er sagt, at gamle Stridigheder stulde vare glemte og at di nu skulde :nd paa et godt Resormarbeide, men stulde et saadant Arbeide lylkcS moatte det ikke pcabegvn'e«. naar vi stod ligeooerfor et Balg, da Rigsdagsmandene stulde ud og aflægge Regnstab. At Benstre var bleven overcenS med Heire om et Forlig viste, at der var Folk indenfor Venstre, som gierne vilde ud as de provisoriske Tilstande, men det viste ogsaa. at Ho-re var villigt til at komme ud as disse Tilstande og saae en o> d-nar Finantslov. Folkethinget havde nu gjcnerobret F nantslvven og havde otter Ret til at toge Bestemmelse om Anvendelse af Statens Indtægter og Udgifter. Bi gaae. nu til Balg hver med sine Tanker. Heire vil have en Heuemand valgt, og det vilde vare namrligt om de Radikale ørstede en Radikal, de Moderate en Moderat og So- c'alierne og Socialdemokrat. Taleren kunde ikke sorstaae, hvorledes de Moderate og de Ra- dikale kunde stemme sammen paa Hr. Ros- lest men maastee at denne havde varet saa heldig al blive dcn Generolnavner. hvori alt gaaer op. (Munterhed ) Taleren henledede Opmærksomheden paa, at Socialismen rummer en stor Fare for vort Samsund. Bi have hidtil levet rol'gt under de gamle Forhold, og det gjaldt om at bevare disse. Socialis- men var Modstander as Religionen, af Mo- ralen, as Familielivet og det borgerlige Sam- fund. Bondestanden var konservativ og sym- pathiserede ilke med Socialisternes Program. De Moderate havde samme Anstuelser som He re, og Daleren kunde derfor ikke io-staae. hvorledes de kunde stemme paa RoSl'ff. som paa Socialisimedet var erkiaret sor Social« isterneS Kondidat. Det kunde ikke vare andet. end ai RoSIevS rnaaue sire paa sine Anstuelser Taleren troede, at de Moderate bar j sig ad paa samme Maade som Strudsen, naar dcn bliver sorsulgt l Orkenen. de stak Hovedet i en Busk og denne Bust var Agrar- bevægelsen Alle. der satte Pri« paa en ro- . lig Udvikling, burde slutte stg sammen og stemme paa Grev Scheel. R. Hansen forsvarede RoSlefs« Stil- Ung til Socalisterne Han fjenbtf ingen moderate Venstremand, som vilde gaae sam men med Heire RoSlefs vilde gierne have So- cialisterneS Stemmer, da han i flere Punkter fympalhiferede med dem. En H u u s m a n d fra Baldersbrønde oplyste, at han tidligere havde varet So« cialist. men delte var han ikke mere, da ha»S Kaar nu vare forbedrede. Mødet sluttede med soistjellige Leveraab.
Alle artikler stammer fra Det Kongelige Bibliotek/Statsbibliotekets "Mediestream".
Dit input
Har du kommentarer eller rettelser til ovenstående, så udfyld venligst formularen herunder.