Adelser as følgende Bidrag vedrørende Scge-
Om udklippet
Avisnavn: Nationaltidende (1876-1931)
Udgivelsesdato: 1886-06-19
Sidenummer: 2
Tekst:
Vilhelm af Preussen« Dalter. Hende« Sviger fader, Ludvig den Fniste, fatte ogsaa stor Pei« paa hende, han digtede Ver« til hende« Ckjonhed« Pris vg gsv Hokmolcr S t i 1 1 c r det Hverv at male hende« Portræt til „Skjon- hedSgallerief i det nye Palæ i Miiochen. un forstod snert at akklimatisere fig fuld- æntlg i Baiern og blev meget populær. Da Kong Moximilian døde i >1864, var hun kun 37 Aar gammel, vg VU begyndte der at rpriude en fsrgelig Periode for hende. Hnn havde elsket sin GemU med stor Inderlighed, og hende« Fortvivlelse over hans D»d var udrflriveiig. Dertil kom, ct hende« æltste Søn, LntPig, hvem hun elskede ømt. ikke nærede iyndeelig Æjærlighed tii heude; Moderen og Sønnen forstod ikke hinanden, hun kunde ikke følge han« overspændte Fantasi, vg hnn kuude endnu windre styre hans vilde Sind. Hun »endte stz deifvr med hele sin Kjærligheb til sin yngre Søn, Otto. men heller ilke h«e ham fandt hun »en rette Forstavelse. Han« Sygelighed fyldte hende mrd Sorg og worke Anelser, hun krænkedes over, at han fortsatte en Levemaade, dee var fladelig for ham, og savlede« formørkede« heude« eget Siad mere og mere. Hun, der tidligere havde været faa sten alen de, munter og livsglad, trak sig ester- haandrn tilbage fra Verden, hun teaadie i livlig Brevveksling med Abbeden foe Benedik- linerklvstrct Sl. Bvnlfvz i Munchen, o, i 1874 g k hun over til Kath»iici«men. Et Aar ester lod den uiyikeiige Kvinde sig optage i et meget strængt »lofter i Munchen vrd Navn „Sicben Schmrrzen DTaeiæ". Bed Optakten i Ordenen flrev hun til Tompræst Weber bl- » : „Jeg er selv en Smerten« Moder, og De vil derfor fvrstoa, at feg h r valgt den smeitebetyng!de Meder lit min særiigcDkhispa- troneSfr." ilden den Tid har Dronning Marie levet i det nævnte Kloster i fuldstændig En- fvmhrd. fiøng Otto af Baiern. Ifølge Ei- terrelningee fea Fuesienried flat Kvng Otto« Tiistand være i hvieste Grad sørgelig. Om »rane Fyrste« tidligere Liv meddele« følgende Han g,al»l i fru Tid for at være en af de aanbfuldclle vg etflværdigfte Fyrster af del wittelsbachfle Hu«. Prins Otta. der var fint bygget, stank, smnk vg af rt vindende Væfen, var Miincheaer Befolkningen« Dubling. Han« videnstabeiige Uddannelse havde været vmhygze lig vg temmelig omfattende. I Aaret 1866 hørte han paa Unirerfiteiet i Mstach-n Prvfe« for Glesrbrccht« Fvrelæ«- inger om de lyske Keisere« Historie vg Profffoe Rie hl« Fvrelæ« eringer over te fvcrvle Throrier« Hislarie. Pr!n» Oltv vae en af de ivrigste Tilhørere. Ester FvniæSn ngen fnigle hav Giefedrecht tii The, tiner Straffe og underholdt sig undrrvei« mrd ham cm FvrriæSniugen« Jndhald. Girjedrecht udtaitr sig med Snrrkjendrlsr vm Prinsen« fri siudrdr Tænlrmaade i pifiiifl vg i religia« Henseende. Prinsen hørte endvidere statsretlige Forelæsninger vg Peasessvr. Mcriiz SareisreS FveelæSuinzer over LEsthetik. Trvd« fin lid« rate Tænkenma'e fvrstvd Prinsen at vngas« paa en behændig Maabe med de Klerikale. I Theaterkeedfene var hin en hyppig az vel set A;æst. Men allerede tidlig foregik ler en Forankring med Prinsen. I Modfatuing tit sin kongelig: Broder, ter g,v Richard Wa>ner cg Klassikerne Fortrinet, randt Prin« Otto særlig Fvrkjærlighcd far Offecdoch. Da Prin- jrn førte el Liv, han« spinkle Legeme ikke kunde laalt, tog han« Snndhe« hunig af,' eg han hengav stz lil cl sygelig! Bigotteri. Oste faa
Alle artikler stammer fra Det Kongelige Bibliotek/Statsbibliotekets "Mediestream".
Dit input
Har du kommentarer eller rettelser til ovenstående, så udfyld venligst formularen herunder.